Claus er født i 1971 og uddannet fra Det jyske Musikkonservatorium med klaver som hovedfag fra 1990-1996 og orgel fra 1997-2003.

Claus har spillet utallige koncerter rundt omkring i Europa fortrinsvis som kammermusiker. Han har været akkompagnatør på konservatoriet for bl.a. instrumenterne bratsch, cello og kontrabas fra år 2000. Han har været aktiv som kordirigent siden 2002.

Claus har bl.a. ledet en børne- og en voksenkorsfestival i Vejle, organiseret “Musikkens Dag” på konservatoriet i Århus og lavet utallige samarbejdsprojekter med kor og spejdere. Her har han også fået dyrket sine kreative og sceniske evner.

I 1990 vandt han 1. pris i Steinway Piano Festival. Han er pr. 1. maj organist ved Fredens Kirke i Odense, og har tidligere været ansat i Otterup Kirke og i Vor Frelsers Kirke i Vejle.

Claus studerede privat hos klaverprofessor John Damgaard 2007-2008. Han har spillet koncerter med Tonni Landy, Michala Petri og fløjtenisten Christina Enig, som han bor sammen med.