Man kommer i kontakt med koret ved at ringe til formand eller dirigent. Her aftaler man så at komme med en af de næste koraftener. Efter et par aftener skal man aflægge en stemmeprøve, for et lille udvalg bestående af dirigenten og en repræsentant for hver af de fire stemmer. Man synger så en sang efter eget valg, bliver prøvet i gehør mv og dirigenten vurderer sammen med de fire stemmerepræsentanter, om ens stemme vil passe ind i korets.